Hvordan lever danske slagtekyllinger? Læs mere om, hvordan vi producerer slagtekyllinger i Danmark og om dyrevelfærden hos slagtekyllinger.
Når du sætter gaflen eller tænderne i tilberedt kylling, tænker du måske ikke så meget over, hvor kyllingen kommer fra.
Men det kan du læse her:
I Danmark har vi tre forskellige slags kyllinger; fritgående kyllinger, økologiske kyllinger og konventionelle kyllinger, som nogle kalder ’industrikyllinger’. Fælles for dem alle er, at dansk kylling har høj fødevaresikkerhed, er fri for salmonella, er klimaeffektivt produceret og har god dyrevelfærd.
Danske slagtekyllinger efterspørges i hele verden for deres gode kvalitet og høje fødevaresikkerhed. Danske slagtekyllinger produceres med fuld sporbarhed i hele produktionskæden.
Slagtekyllingernes plads
Det er vigtigt, at slagtekyllingerne har god og fri bevægelighed i stalden. Derfor må der højest være cirka 20 slagtekyllinger per kvadratmeter.
Slagtekyllingernes foder
For at producere gode og sunde slagtekyllinger skal kyllingerne have godt foder. Fodersammensætningen tilpasses løbende af landmanden. Slagtekyllingernes behov for næring ændrer sig nemlig, som de vokser.
Minimering af trædepudesvidninger hos slagtekyllingerne
Trædepudesvidninger kan, hvis kyllingerne går på vådt og klistret strøelse. For at undgå det har danske landmænd stort fokus på indeklimaet, herunder med varmevekslere, som hjælper med at sikre optimale klimaforhold i og tør og porøs strøelse.
Slagtekyllingernes klima
For at sikre dyrevelfærden har kyllingerne et optimalt klima, hvor både temperaturen og luftfugtigheden kontrolleres og tilpasses fra rugeri til slagtehal.
Slagtekyllingernes lys
I Danmark er der krav om lysprogram hos alle slagtekyllinger. Det sikrer kyllingerne seks timers mørke, men de kan dog også både hvile sig og sove, selvom det er lyst.
Hvor hurtigt vokser slagtekyllinger?
I slagtekyllingeproduktionen bruges en race, som er god til at omsætte foderet til kød på kroppen. Det betyder, at en kylling i løbet af 5 uger kan gå fra 45 g til at veje 2 kg.
Salmonella og kyllinger
Dansk kylling er fri for salmonella. Siden 2008 har Danmark haft nultolerance overfor salmonella i kyllingekød. Når forbrugerne køber dansk kylling, kan de være sikre på, at kødet er testet fri for salmonella. Dansk kylling har dermed opnået særstatus i EU.
Fødevarestyrelsen kontrollerer kyllingernes forhold. Hvis de ikke er gode nok, kan landmanden få en bøde, eller der kan blive stillet særlige krav, som han skal leve op til.
Dyrevelfærd hos slagtekyllinger
Danske slagtekyllinger har god dyrevelfærd. Helt fra forældredyrene til rugeæg, til kyllingestalde, i transporten og til slagtning.
Der er i opdrættet af slagtekyllinger særligt fokus på:
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies.