Landet er bygget på korn
Den første landmand startede for 6000 år siden
Der dyrkes meget korn – også i området omkring Holstebro-Struer. Området her er god korn-jord og ikke mindst hveden trives her. Der dyrkes således store mængder, der først og fremmest anvendes til svinefoder.
Hveden fylder bogstaveligt talt godt i landskabet, selv om arealet over årene er reduceret som følge af krav om sædskifte.
I Danmark kendes korn omring 6000 år tilbage, hvor stenaldermennesker begyndte at dyrke kerner af hvede, rug og byg, som i starten blev kogt til grød senere malet til mel og brugt til brød. I den periode gik vores forgængere fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden og blive ”landmænd”.
Agerbruget gjorde madforsyningen mere regelmæssig, og i takt med, at befolkningen voksede, etableredes de første bopladser, som med tiden blev til byer.
Det er usikkert, hvordan den første korn kom til Danmark, da kornsorter som hvede, rug, byg og havre stammer fra det område de lande, vi i dag kender som Syrien, Palæstina, det sydlige Tyrkiet, Iran og Irak.
Allerede stenaldermanden forædlede produktionen ved at vælge kerner til udplantning, der får mange og store kerner og ikke dør af sygdomme eller skadedyrsangreb.
De vilde planter bliver dermed til kulturplanter, der giver flere og større kerne, og samtidig ikke kaster frøene i så høj grad.
Der er stor forskel på den korn, der var for 6000 år siden, og den vi kender i dag.
Planteforædlingen har været stor siden slutningen af 1800-tallet arbejdet – stadig med det fomål at gøre dem store og stærke.
To typer
Man kan dele korn op i to grupper: vintersæd og forårs- eller vårsæd.
Vintersæd sås i september og kræver en periode med kulde og derefter lange lyse dage for at sætte aks. Vintersorterne giver oftest større afkast end vårsorterne.
En af fordelene ved vårhvedesorterne er, at de ofte har et højere indhold af gluten, som giver kornet gode hæve-evner og dermed bedre at bage af
Begge typer høstes i august, dog høstes vintersorterne typisk et par uger tidligere.
Hvede til verden
Almindelig hvede er verdens vigtigste kornart og hovednæringsmiddel for mere end en tredjedel af jordens befolkning.
Der produceres årligt 100 kg hvede pr. indbygger på kloden. Størstedelen bruges til menneskeføde. Alle hvedesorter egner sig til dyrefoder, men kun en mindre del har egenskaber, som gør kernerne egnede til brød.
Der dyrkes to hvedearter i Norden; brødhvede og durumhvede. Alene i Danmark dyrkes 65 forskellige sorter.
Oltidshvede
Allerede for 6000 år siden kendte man spelt nord for det nuværende Rumænien. I det 20. århundrede er spelt næsten overalt fortrængt af almindelig hvede, men spelt har fået nyt liv. Spelt har gode bageegenskaber, og minder meget om almindeligt hvedemel. Glutenproteinerne i spelt er dog ikke ligeså kraftige som i hvedemel.
Rugen er hurtig
Rug har den korteste spiretid af de fire kornsortern. Rug dyrkes især i Tyskland, Polen og Rusland. Den anvendes til rugbrød, knækbrød, rugklid og til dyrefoder. Man bruger også rug til at lave whisky med. Der dyrkes kun én art rug i Norden og cirka 30 forskellige sorter.
Rug var oprindelig et ukrudt i hvedemarkerne. Men da den gav langt bedre udbytte under danske forhold end hveden, gik man i vidt omfang over til at dyrke rug. Rugmel har en vis bageevne, selv om den er ringere end hvedens, men det gjorde, at rug blev de nordlige landes brødkorn. Da rugen samtidig er meget mere nøjsom, hvad angår gødning, blev den helt enerådende som jævne folks brød
Byggen tåler kulde og varme
Byg adskiller sig fra de andre kornarter ved at have en meget kort væksttid og ved at være meget hårdfør. Byg tåler både varme og samtidig meget lave temperaturer uden at visne.
Byg er den kornart, som dyrkes længst mod nord og højest oppe i bjergene. Der dyrkes én art byg i Norden, men helt op til 190 forskellige sorter.
I Danmark dyrkes to bygformer: vårbyg, som sås om foråret, da den ikke kan overvintre, og vinterbyg, som udsås om efteråret, fordi den skal påvirkes af kulde, før strækningsvæksten påbegyndes.
Den med bjælderne
Havre har et højt indhold af protein, og fedtprocenten er højere end hos andre kornarter. Havren er, ligesom rugen, udviklet af en ukrudtshavre, der stod i hvede- og bygmarkerne.
Der dyrkes én havreart i Norden, men cirka 90 forskellige sorter.
Ud over den almindelige havre ukrudtsarten som hedder flyvehavre. Det kan udvikle sig til en katastrofe at få flyvehavre ind på sin mark, da den kan nedsætte udbyttet af marken med helt op til 50 %. Bekæmpelse er da også påbudt ved lov.