Hvor kommer maden fra?

Udgivet d. 16-03-2020

Maden kommer fra landmandens marker og stalde

Der er i Danmark godt 33.000 landmænd, der dyrker ca. 2,6 mio. ha jord. Mere end halvdelen af jorden dyrkes med korn, der bruges til fodring af husdyrene og til fremstilling af vegetabilske produkter, blandt andet til brød.
Græsmarker og andre marker med fodermidler til dyrene udgør samlet ca. 750.000 ha.

Antallet af landbrug bliver færre år for år. I alt er der blevet 70 pct. færre landbrug de sidste 40 år. Der er meget stor forskel på landbrugenes størrelse. Mere end halvdelen af danske landbrug er såkaldte deltidsbedrifter, hvor hovedparten af familiens indkomst hentes udenfor landbruget. 20 pct. af landmændene dyrker mere end 75 pct. af jorden.

HUSDYR I DANMARK
Danmark er kendt for en stor animalsk produktion, hvor kvæg og svin er de dominerende husdyrracer.
• I Danmark er der 1,5 mio. stykker kvæg. Her udgør malkekvæget 550.000 stk.
• I Danmark bliver der født mere 40 mio. smågrise om året. Halvdelen af disse bliver eksporteret til videre opfedning i primært Tyskland og Polen. Resten - ca. 20 mio. bliver slagtet i Danmark.
• I Danmark produceres mere end 125 mio. slagtekyllinger, som næsten alle bliver slagtet i Danmark.
•I Danmark er der ca. 200 ægproducenter som har omkring 3 mio. æglæggende høner, der i alt producerer 66.000 tons æg om året.

Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på sagro.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på sagro.dk accepterer du vores brug af cookies.

Jeg accepterer